Pris og kontakt
Vigtig information
Afbudsregler
Afbud skal meldes senest kl. 08 dagen før sessionen, ellers betales fuldt ud for sessionen. Det gælder også ved sygdom.
Afregning efter endt session
Bankoverførsel Nordea: 2822 – 9037 402 513
MobilePay: 254983
Kontant på beløbet
Akuttider
Sessioner på 90 minutter kan efter aftale afholdes aften og weekend. Der vil være et pristillæg på 300 kr. og sessionen betales ved bekræftelse af tiden.
Klippekort
Skal anvendes indenfor 12 måneder. Eventuelle ubrugte klip bortfalder og tilbagebetales ikke.
Lægehenvisninger
Lægehenvisninger modtages ikke. Har du en privat sundhedsforsikring kan du muligvis få tilskud.
Priser
Individuel terapi
60 minutter: 1.100 kr.
90 minutter: 1.400 kr.
5 sessioner á 90 minutter: 6.500 kr.
10 sessioner á 90 minutter: 12.000 kr.
Parterapi, familieterapi og coaching
60 minutter: 1.400 kr. inkl. moms.
90 minutter: 1.700 kr. inkl. moms.
5 sessioner á 90 minutter: 8.000 kr. inkl. moms.
Ung i terapi 16-22 år
75 minutter: 1.100 kr.
Kontaktoplysninger
Send mig en besked
Klientudtalelser
Jeg startede i terapi hos Anne for cirka 6 år siden, og det har jeg aldrig fortrudt. Grundet en utryg opvækst med svigt, har jeg søgt efter at få ”tømt rygsækken” i mit liv og se fremad. Vi har via selvudvikling og selvindsigt, fået mig videre i en markant bedre udgave end tidligere, og jeg står et langt bedre sted nu såvel privat som professionelt.
Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi turdet håbe på, at jeg på rejsen sammen med Anne ville nå så langt, at jeg nu kan se ud af forruden i stedet for bagruden i mit liv.
At gå i terapi og selvudvikling er uden sammenligning det vildeste jeg har gjort, og det har haft positive sideeffekter på såvel parforhold, børn og venner, da jeg simpelthen er blevet et bedre menneske af at være i terapi hos Anne.
TAK for hjælpen Anne.
Jeg har været i et forløb hos Anne Bäcklund, hvor jeg modtog psykoterapeutisk samtaleterapi, og det har været en utrolig positiv oplevelse for mig.
Jeg startede hos Anne på grund af omfattende overtænkning, som viste sig at være forbundet med mange underliggende problemer. Sammen med Anne har jeg udforsket disse dybere lag, og jeg har opdaget årsagerne bag min overtænkning. Gennem vores arbejde har jeg ikke blot fået indsigt i disse årsager, men også bearbejdet og løsnet nogle meget dybe knuder i mit sind.
Annes hjælp har haft en enorm positiv indvirkning på mit liv. Hun har hjulpet mig med at bryde fri af mine gamle mønstre, som bl.a. inkluderede overtænkning, hvilket stammer fra en barndom med en alkoholisk og voldelig far. Udover at arbejde med mine personlige udfordringer har Anne også hjulpet min egen familie – min kone og barn – samt forholdet til min svigerfamilie. Både min kone og jeg har gået hos Anne, og vi har begge fået utrolig meget ud af det.
Jeg har især sat pris på Annes måde at være på. Hun er bestemt og ligetil, giver ikke op, og samtidig føler man sig altid hørt og forstået. Hun er kærlig og omsorgsfuld, når der er behov for det, og kan også være streng, hvis situationen kræver det. Denne balance har gjort, at jeg altid har set frem til mine sessioner hos Anne. Atmosfæren hos hende er fantastisk – jeg har følt mig tryg og tilpas i hver eneste session. Anne er yderst professionel og viser stor empati.
Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger to Anne Bäcklund. Hendes terapi har hjulpet mig utroligt meget, og efter to års terapi hos hende er jeg nu klar til at anvende alle de værktøjer og indsigter, jeg har fået, i mit videre liv. Anne har ikke blot hjulpet mig til at få det godt igen, men også rustet mig til at fortsætte min selvudvikling på egen hånd.

