Gruppeterapi i Silkeborg - Eventyrgruppen | Psykoterapeut Anne Bäcklund, Silkeborg
Eventyrgruppe

Vil du med på en eventyrlig rejse?

I efteråret 2020

Er du en af torneroserne, der sover og reddes af prinsen på den hvide hest – som får hende til at vågne og leve livet? Prinsen er ikke en mand udefra, der skal komme og redde dig, men dig selv og din indre mandlige kraft.

Er du en af askepotterne, der håber at få prinsen og hele kongeriget og leve lykkeligt til dine dages ende? Så behøver hun ikke træde i karakter og tage ansvar selv, når han finder hende og vælger hende. Men hun skal vælge sig selv, finde sin energi og styrke og tage ansvar for sit eget liv.

Eller er du en af stedsøstrene, der hugger en hæl og klipper en tå for at føle dig god nok til at blive fundet og reddet af prinsen? Tilpasser sig, gør skade på sig selv. I stedet for at elske den, du er.

Er du en af snehviderne, der gemmer sig i skoven og er bange for dronningen? Naiv, og ikke helt i stand til at passe på sig selv.

Er du en af dronningerne, der spørger spejlet – lille spejl på væggen der – hvem er smukkest i landet her? Og hører du også svaret – en anden end dig selv?

Lille spejl på væggen der, hvem har størst problemer her – det er i hvert fald ikke Pippi – hun kan, hvad hun vil og har mod på livet. Hende skal vi også finde.

Et forløb på 6 gange af 2,5 timer

 

OPSTART OG TILMELDING

Eventyrrejsen starter i marts 2020, og du kan tilmelde dig allerede nu. Vi mødes 6 onsdage fra kl. 19-21,30, første gang onsdag 11/3, derefter 25/3, 8/4, 22/4, 6/5 og sidste gang 20/5 2020.

Gruppen bliver på 4-6 personer og koster 2.250 kr., som betales ved tilmelding. Tilmeldingen er bindende, og pengene gives ikke retur, medmindre jeg er nødsaget til at aflyse.

Spar 500 kr. ved tilmelding og indbetaling af 1.750 kr. inden 1/1 2020.

Der vil blive oprettet en lukket Facebook-gruppe til deltagerne.

 

FORUDSÆTNINGER FOR DELTAGELSE I GRUPPEN

For at få optimalt udbytte af eventyrrejsen og af respekt for gruppen bedes man møde til tiden, lade telefonerne være helt slukkede, og blive tiden ud. Da det er sårbart og til tider nyt og grænseoverskridende at dele ud af sit inderste, vil det af hensyn til hinanden være optimalt at deltage alle gangene.

Det er vigtigt at udvise rummelighed og respekt for hinandens forskelligheder, ikke at komme med gode råd, men at rumme hinanden, der hvor vi er lige nu. Den fortrolighed og det, der tales om i gruppen, skal respekteres og blive i gruppen.

EVENTYRFORLØBET

1. Eventyret starter

Præsentationsrunde, hvor er I i livet, hvorfor har I tilmeldt jer, og hvad ønsker I at blive klogere på. Vi tager hver gang en runde for at høre, hvad der er sket siden sidst, og hvordan det står til.

Indlæg: At kigge indad, rejsen starter

Hvilke eventyr og personer føler vi os mest forbundet med og hvorfor?

 

2. Askepot

Runde

Indlæg: At håbe på at blive fundet og blive befriet for sit ansvar for at stå selv. Huk en hæl og klip en tå - tilpasning, pleaser, fokus på det ydre, at være pæn nok, sød nok osv.

Refleksionsøvelser

Afrunding

 

3. Snehvide og den onde dronning

Runde

Indlæg: At mangle mor, betydningen heraf. At tage vare på sig selv. At søge anerkendelse uden for os selv, vi elsker ikke os selv for så behøvede vi ikke at spørge spejlet. Præstation, perfektionisme, misundelse, mv.

Refleksionsøvelser

Afrunding

 

4. Tornerose og prinsen

Runde

Indlæg: At sove videre, lade stå til og så kommer prinsen nok en dag og kysser os, så vi vågner. Vi skal være vores egen prins, vi skal vække os selv. Fantasier og dagdrømme, hvad vil de os?

Refleksionsøvelser

Afrunding

 

5. Pippi

Runde

Indlæg: Pippi, der tror hun selvfølgelig kan alt, selv om hun aldrig har prøvet det. Vores indre mand, animus og hans kraft, mod, vilje, ord og handling. Har vi kontakt til ham? Eller hvornår har vi måske haft kontakt? Måske styrer han endda for meget så der ikke er plads til os som kvinde.

Refleksionsøvelser

Afrunding

 

6. Vejen ind – eventyret forsætter

Runde

Indlæg: At turde se os selv og rumme os selv der hvor vi er. Fortsætte med at kigge indad, så det bliver til en måde at være til på. At tænde sin ild, stå selv. Frihed. Rejsen hjem. Nysgerrighed på roller og adfærd og mønstre. Selvkærlighed, selvrespekt. Grænser, behov. Bambi på isen.

Refleksionsøvelser

Afrunding

TILMELD DIG
Tilmelding kan ske på mail info@terapisilkeborg.dk eller telefon 21 38 56 57. Du bedes skrive lidt om dig selv, hvor du er i livet, og hvad der har fået dig til at tilmelde dig.

Jeg vil glæde mig til at møde dig og tage dig med på en eventyrlig rejse.

Som psykoterapeut behandler jeg alle dine oplysninger fortroligt – også dem du afgiver her på siden. Jeg anvender udelukkende cookies til at forbedre din oplevelse på hjemmesiden og til at understøtte markedsføringen af mine ydelser.

Ved at fortsætte på siden eller klikke ”Det er ok med mig!” accepterer du brugen af cookies.