Psykoterapeut Anne Bäcklund

Vi er alle hele og unikke mennesker. Livets vej med udfordringer og bump kan bringe os ud af fatning og væk fra os selv.

Psykoterapi kan hjælpe dig med at finde hjem til dig selv igen.

Psykoterapeut og parterapeut Anne Bäcklund – klinik i Silkeborg

Som psykoterapeut og parterapeut hjælper jeg par og individer med udvikling og forandring

Mit hjerteblod som psykoterapeut og parterapeut er at arbejde med mennesker i terapi, der ønsker udvikling og forandring. At få større og dybere indsigt og forståelse af sig selv og de udfordringer de står med. Det er en fordybelsesproces, der kræver ro, tid og refleksion. Derfor tager en terapisession hos mig ca. 90 minutter.

Som psykoterapeut i Silkeborg har jeg arbejdet med klienter i terapi siden 2012. Jeg er ærlig, nysgerrig, rummelig, vedholdende og tydelig. Jeg lytter og giver dig både med- og modspil, med hjerte for dig og med fokus på det, du ønsker at opnå i terapien. Min egen viden og erfaringer bruger jeg til at spejle dig og sparre med dig. Og der er plads til både tårer og smil i terapien.

I terapi kan vi arbejde med:

  • Parterapi. Når parforholdet og kærligheden er udfordret
  • Barndommens svigt, og dens indflydelse på dit liv i dag
  • Problemer i dine familierelationer
  • Skilsmisse. Før, under og efter. Få hjælp til at blive afklaret om en eventuel skilsmisse eller til at komme hel og helt igennem skilsmissen
  • Stress coach. Få hjælp til at bearbejde de underliggende årsager og lær at tage dig af dig selv
  • Kærlighedens længsel. Lær dig selv at kende på et dybere plan, før du træder ind i et nyt parforhold
  • Midtvejskrise, at finde sig selv, sine værdier og mening midtvejs i livet
  • Ung i terapi. Ung på vej ud i livet, der har brug for støtte og vejledning
  • Et behov for og ønske om at fordybe dig og lære dig selv bedre at kende, dine roller, mønstre, skygger, indre barn mv. Få ryddet op i rygsækken, og holde sindet og det mentale sundt og i live
  • Drømmetydning. Få kontakt til din indre dybde og skattekiste
  • Livskriser, sorg, lavt selvværd, vrede, angst mv.

Vi må starte med os selv, hvis vi ønsker en forandring. Et terapiforløb er en investering i dig selv, din livsglæde og dit videre liv.

Klientudtalelser

At gå ved Anne har været min redning, for at blive et helt menneske og få troen på mig selv igen.
Anne er yderst kompetent i sit arbejde, samtidig med at hun er et hjertevarmt, kærligt og ærligt menneske.
For mig er det en gave hver gang jeg træder ind i hendes rum, og er tryg i hendes kyndige og faglige hænder.
Jeg vil til hver en tid give Anne de bedste og varmeste anbefalinger.”
Kærlig hilsen Anette

Læs mere om

I terapien tager vi udgangspunkt i dig, dine følelser og tanker, hvor du er lige nu, og hvad du ønsker at arbejde med. Terapirummet er et fristed, hvor der er der plads til fordybelse, refleksion og forandring.

null

Parterapi

Læs mere her

null

Skilsmisse

Læs mere her

null

Familierelationer

Læs mere her

null

Kærlighedens længsel

Læs mere her

null

Midtvejskrise

Læs mere her

null

Stress symptomer

Læs mere her

null

Ung i terapi

Læs mere her

null

Barndommens svigt

Læs mere her

Psykoterapi hos Anne Bäcklund

Cert. ID-psykoterapeut i Silkeborg